Move In Harmony https://www.moveinharmony.dk/ Move In Harmony Tue, 08 Jun 2021 12:18:20 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.6.2 Giv din hvalp den bedste start på livet https://www.moveinharmony.dk/giv-din-hvalp-den-bedste-start-paa-livet/ Tue, 08 Jun 2021 12:18:20 +0000 https://www.moveinharmony.dk/?p=1505 Kiropraktik og anden manuel behandling er ikke kun for gamle hunde eller hunde med specifikke problemer eller symptomer. Kiropraktik er også for din hvalp!

Indlægget Giv din hvalp den bedste start på livet blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>

NYHED: Nu som lydfil! Hør den på siden her, eller download den nedenfor og tag den med dig.

Giv din hvalp den bedste start på livet

Kiropraktik og anden manuel behandling er ikke kun for gamle hunde eller hunde med specifikke problemer eller symptomer. Kiropraktik er også for din hvalp!

 

Hvalpe vokser så hurtigt! De har en hel særlig energi, som viser sig i deres glade leg, tumlen og udfordring af verden. Nogle af vores skønne hvalpe har også været igennem en hård fødsel. Alt dette gør dem særligt udsatte for mindre problemer, som kan sætte sig til mere alvorlige problemer på længere sigt, hvis disse ikke tages i opløbet. Igennem kiropraktik kan vi sørge for, at din hvalps voksende krop får den rigtige bevægelighed i muskler og led. Det vil give din hvalp den bedste start på livet og sikre, at den træder sund og rask ind i sit lange voksenliv.

 

Hvorfor får min hvalp problemer i bevægeapparatet?

Blandt de mange hvalpe, jeg efterhånden har undersøgt i mine praktiserende år, finder jeg, at omkring 50% af hvalpene har mindre problemer i deres led og/eller muskler. Den bekymrede ejer vil selvfølgelig altid gerne vide, hvorfor deres lille nye guldklump allerede nu har udfordringer i bevægeapparatet. Det er helt forståeligt. Det kan dog være svært at udpege en specifik årsag, hvis man ikke selv har set, at hvalpen for eksempel sad fast ved fødslen, er blevet trådt på, osv.

 

Fødslen

Problemerne kan være opstået helt tilbage fra fødslen, hvilket især viser sig hos den førstefødte i kuldet. Den førstefødte i et kuld er den, der har banet vejen for de andre. Hvis tæven også er førstegangsfødende, kan det være særligt hårdt for den første hvalp at komme ud. Når jeg undersøger et helt kuld, er den førstefødte derfor ofte den, der har de fleste låsninger (led som ikke bevæger sig, som de skal, for eksempel i rygsøjlen, nakken eller ben).

 

Leg og glade dage

En af de andre hyppige årsager til låsninger i din hvalp er den vilde leg og tumlen rundt. Den vilde leg, både med dig, alene eller med andre hunde, kan hurtigt føre til nogle forkerte bevægelser, og det kan igen let føre til små låsninger i for eksempel ryggen. Betyder det, at din hvalp ikke må lege? Nej, bestemt ikke. Din hvalp må gerne lege og tumle, alt det den vil. Du skal bare være opmærksom på, at dette kan føre til problemer, som kan sætte sig til alvorlige ting senere i livet, hvis du ikke får det tjekket og fikset. Min anbefaling er derfor, at du får tjekket din hvalp hver tredje måned i dens første leveår. Det giver god mulighed for at rette eventuelle låsninger og samtidigt sikre, at din hvalp vokser, som den skal.

 

Traumer

I den mere alvorlige boldgade kan traumer af forskellig grad føre til problemer i din hvalps bevægeapparat. Et traume kan være mange ting. Helt fra mindre traumer som små fald, for eksempel fra sofaen, til meget alvorlige traumer som for eksempel at blive kørt ned. Nogle hvalpe er desværre udsat for traumer tidligt i deres liv, nogle har været igennem operationer, og andre er blevet holdt i ro på grund af et brækket ben eller lignende. Uanset hvad, er traumer en grund til at være ekstra opmærksom på din hunds bevægeapparat – selv hvis traumet ikke har haft noget med bevægeapparatet at gøre. Det er næsten stensikkert, at der vil opstå låsninger hos en hvalp, der har været igennem en operation. Den er blevet bedøvet, båret rundt på, flyttet og så videre, uden den har været i stand til at spænde sine muskler og derved beskytte sine led i processen.

 

Hvad sker der, hvis min hvalp ikke bliver behandlet?

Hvis din hvalp går rundt med små låsninger og/eller andre udfordringer i bevægeapparatet, som ikke behandles, vil din hvalp konstant bruge sine led og muskler forkert. Du risikerer derfor, at din hvalp vokser forkert og udvikler et forkert bevægemønster. For at give et eksempel: en hvalp, der har låsninger i bagparten (hoften eller det nederste af ryggen), vil ikke kunne bruge sin bagpart korrekt. Hvalpe gør, som alle andre levende væsner, det, der føles rarest og gør mindst ondt. Din hvalp vil derfor finde ud af, at hvis den går med bagbenene mere ind under sig, gør det mindre ondt. En sådan holdning kan føre til, at din hvalp vokser op med en rundet ryglinje. Det vil yderligere give problemer i benene på grund af forkert vægtfordeling, i ryggen på grund af den unaturlige runding og i nakken, da det bliver sværere for din hund at kigge op på grund af den nedsatte bevægelighed i ryggen. En lille ting kan derfor let sætte sig til alvorlige ting senere i livet. Det er ikke umuligt at fikse en sådan tilstand hos den voksne hund, men det vil kræve tid, mange behandlinger og derved også en god sjat penge.

 

3 måder kiropraktik kan hjælpe din hvalp på

Kiropraktik har mange fordele for din hvalp. Herunder får du de tre vigtigste.

 

1. Forbedret holdning og konformation

Under undersøgelsen af din hvalp kigger jeg på den overordnede holdning og det, vi kalder konformation. Holdningen siger noget om, hvordan din hvalp bruger dens krop. Holdningen kan vi ændre på ved behandlinger og træning. Konformationen beskriver, hvordan din hund er bygget, for eksempel hvordan dens skulder sidder på kroppen, altså leddets vinkel. En stejl skulder kan give problemer, hvis din hund skal hoppe meget ned (fx agility). En stejl skulder sammen med en stejl hofte vil gøre, at din hund bliver nødt til at tage mindre skridt, end hvad der er optimalt. Konformationen kan vi altså ikke ændre på, men vi kan give din hvalp redskaber, så den lærer at bruge sin krop bedst muligt.

 

2. Mindre risiko for skader senere i livet

Som nævnt tidligere kan behandling tidligt i livet spare din hvalp for mere alvorlige problemer senere i livet. Din hvalp får hjælp til at bruge sin krop optimalt, og det kan spare den for skader. En stærk og velbalanceret hund vil kunne modstå meget mere end en ubalanceret hund med småskavanker. Hvis du sørger for, at din hvalp fortsætter med jævnlige besøg hos en kiropraktor eller lignende, også når den er blevet voksen, er du med til at forebygge følgesygdomme som eksempelvis slidgigt. Forkert brug af kroppen er en af de hyppigste årsager til slidgigt hos hunde.

 

3. Et generelt forbedret helbred og velvære

Kiropraktik har en direkte indflydelse på nervesystemet (du kan læse mere om dette her). Små låsninger kan påvirke nervesystemet negativt ved at blokere for nervernes signaler. Når nervesystemet ikke fungerer korrekt, kan det føre til problemer med alt fra din hvalps fordøjelse til dens immunsystem. Når din hvalp bliver justeret ved hjælp af kiropraktik, vil nerverne igen kunne sende signaler korrekt, og det vil påvirke hele din hvalps krop positivt.

 

Hvad jeg anbefaler for din hvalp

Jeg anbefaler, at hvalpe får et tjek, allerede når de er 6-8 uger gamle og stadig er hos avler. Der er desværre ikke mange, der gør det, men det er super vigtigt at få hvalpene tjekket allerede på dette tidspunkt for eventuelle problemer fra fødslen. Det er også ret tjekket som avler at kunne sige til sine købere, at alle hvalpe er undersøgt af en kiropraktor, og at deres bevægeapparat er fit for fight. Hvis du er avler og kommer med mor samt hele kuldet, kan du også få en god pris. Du kan kontakte mig her, hvis du vil høre nærmere.

Efter hvalpene er kommet til deres nye hjem, anbefaler jeg, at de bliver tjekket hver tredje måned det første år. Det er den periode, hvor de vokser meget. Her kan vi derfor følge deres tilvækst og brug af kroppen samt rette eventuelle småting, som er opstået ved leg og tumlen. Hvis du er hvalpeejer, kan du bestille din tid allerede nu ved at se min kalender her.

 

Når din hvalp er blevet et år og har fået det sidste tjek, kan den som regel nøjes med et tjek en gang hver 6.-12. måned. Intervallet kan være hyppigere, hvis din hund har særlige udfordringer med eksempelvis dens konformation (se ovenfor), en medfødt sygdom eller den har været udsat for et traume.

 

Alt i alt vil rutinemæssige, kiropraktiske tjek af din hvalp, og senere voksne hund, hjælpe den til at få den bedste start på livet og forberede den til et langt og funktionelt voksenhundeliv.

Kiropraktik og anden manuel behandling er ikke kun for gamle hunde eller hunde med specifikke problemer eller symptomer. Kiropraktik er også for din hvalp!

Indlægget Giv din hvalp den bedste start på livet blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>
Ødelægger dine børn din hund? https://www.moveinharmony.dk/oedelaegger-dine-boern-din-hund/ Thu, 04 Mar 2021 14:31:13 +0000 https://www.moveinharmony.dk/?p=1127 Vi har alle set det på de sociale medier; de søde, bedårende billeder af børn der sidder på ryggen af familiens hund og/eller rider rundt på dem i stuen. Men er det i virkeligheden så sødt og bedårende? Måske. Men du bør i det mindste vide, hvad du udsætter din firbenede ven for.

Indlægget Ødelægger dine børn din hund? blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>

NYHED: Nu som lydfil! Hør den på siden her, eller download den nedenfor og tag den med dig.

 

Ødelægger dine børn din hund?

Vi har alle set det på de sociale medier; de bedårende billeder af børn der sidder på ryggen af familiens hund og/eller rider rundt på dem i stuen. Men er det i virkeligheden så sødt og bedårende? Måske. Men du bør i det mindste vide, hvad du udsætter din firbenede ven for.

 

Børn er nysgerrige og kan komme med mange sjove spørgsmål. Hvis du har en større hund, som for eksempel en Newfoundlænder eller en Tibetansk Mastiff, har du måske flere gange måtte svare

 

Nej, han spiser ikke børn, katte eller andre dyr

 

Nej, han er ikke en bjørn

 

Nej, man kan ikke ride på ham

 

Eller hvad svarer du til det sidste?

 

I mit virke som veterinær kiropraktor støder jeg igen og igen på hunde der er blevet ”brugt som hest” af ejernes børn eller børnebørn. De har nødvendigvis ikke redet rundt på hunden i skridt eller trav, men de har måske leget på den, mens den har ligget ned eller stået op.

 

Nogle børn bliver måske endda opfordret til denne form for leg, da det jo ser så sødt ud og forældre og/eller bedsteforældre griner af det og tager billeder.

 

Der er SÅ mange videoer og billeder på de sociale medier med børn der ridder eller sidder på deres store hund – endda forældre der selv sætter deres børn op på deres kære firbenede ven og filmer det.

 

Jeg kan ikke understrege det nok; din hund er IKKE en hest!

 

Hunde er slet ikke bygget til at blive reddet (det er heste sådan set heller ikke, men det er en historie til en anden gang). Din hunds rygmuskler kan slet ikke understøtte vægten af et barn – uanset hvor lille barnet er – og det kan føre til voldsomme skader.

 

Der er mange grunde til at hunden ikke kan understøtte vægten af et barn.

 

Hunde er bygget meget anderledes end heste.

 

Heste har 17-18 ribben og et stort tarmsystem fuld af græs, mens din hund kun har 13 ribben og et noget mindre tarmsystem. Det betyder først og fremmest at din hund har mindre vægt i maveregionen at bære rundt på og derfor er hans/hendes muskulatur i ryg og kerne ikke lige så stærk som en hests.

 

Din hund har også en længere lænd i forhold til hesten med 1 ryghvirvel mere end hesten. Samtidig har hesten nogle ekstra led mellem lændehvirvlernes vinger, der tit er vokset sammen, hvilket gør hestens ryg meget mere ”stiv” og stabil.

 

Det, sammen med de kun 13 ribben, betyder at din hund kan bøje og strække sin ryg meget mere end en hest. Tænk bare på en Greyhound i fuld galop – du ville aldrig se en hest så sammenbøjet eller udstrakt.

Hestens ryg med færre lændehvivler end hundens samt større overflade og flere ribben. Alt giver en mindre smidighed af rygsøjlen.

Hestens ryg. Hesten har færre ribben end hunden. Lænderegionen er mindre fleksibel med store lændehvirvler, hvor vingerne på de bagerste ofte er vokset sammen. Det gør hestens ryg meget mere stiv og derved mere stabil.

Hundens ryg. Hunden har færre ribben end hesten. Lændehvirvlerne er mindre og hunden har en lændehvirvl mere end hesten. Det gør hundens rygsøjle meget mere fleksibel og mindre stabil.

Her ses hestens gallop sammenlignet med hundens. Hesten er mere kompakt og har mindre bevægelse i ryggen i forhold til hunden under alle faser.

Galoppens faser. Her ses galopens faser for både en hest og en hund. Læg mærke til, at hundens yderpunkter er meget større end hestens. Hunden er både mere udstrakt i den udstrakte, lange fase af galoppen og mere kompakt i den kompakte, korte del af galoppen. Hvis du kigger på ryggen, kan du også se at hestens ryg ændrer sig meget mindre undervejs end hundens. Tydelige tegn på at hundens ryg er meget mere fleksibel end hesten. Der er tale om to helt forskellige krav til muskulaturen omkring rygsøjlen i de to racer.

Din hunds ryg er meget mere fleksibel end hestens.

 

Din hunds ryg er altså meget mere fleksibel end hestens. Det betyder at din hund skal bruge mange flere kræfter på at holde ryggen stabil og det har den svært nok ved uden ekstra vægt på ryggen. Faktisk er de store hunderacer allerede mere udsat til at få nakke- og rygproblemer på grund af deres store størrelse. Hvis du lader børn ride eller lege på din hund øger du risikoen for skader markant.

 

Der kan både være tale om forstuvninger, fibersprængninger, forskydning af ryggens knogler og endda disk-relaterede problemer som diskusprolaps. De mindre skader kan selvfølgelig behandlers af en specialist i bevægeapparatet, men større, mere alvorlige rygskader kan føre til lammelse, som måske eller måske ikke kan behandles kirurgisk.

 

Så please, please, please pas på din firbenede ven. Det er vigtigt at forstå, at hunde ikke er bygget som heste. Selv de store hunderaser kan IKKE rides. Deres krop kan simpelthen ikke klare det.

 

Hvis skaden er sket.

 

Hvis skaden er sket og du ved at dine eller andres børn har kravlet rundt eller siddet på din hund (selv hvis din hund lå ned, da det også kræver at din hund stabiliserer sin ryg), så vær ærlig omkring det. Vi kan ikke gøre for hvad vi ikke ved, og der er ingen grund til at slå os selv i hovedet over det. Kontakt en specialist i bevægeapparatet og få hende/ham til at kigge din hund igennem for skader. Få dem rettet så hurtigt som muligt, før de sætter sig til noget mere alvorligt og så vær blot opmærksom på fremover, hvordan dine børn og hund leger sammen.

 

Hvis du er i tvivl om hvorvidt din hund har smerter kan du læse mit indlæg her; 10 tegn på at din hund har smerter.

Indlægget Ødelægger dine børn din hund? blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>
Har min kat smerter? 10 tegn på skal være opmærksom på. https://www.moveinharmony.dk/har-din-kat-smerter-10-tegn/ Wed, 04 Apr 2018 08:56:21 +0000 https://www.moveinharmony.dk/?p=1090 Katte er nogle af de bedste til at skjule deres smerte. Det ligger i deres natur. Det kan derfor være rigtigt svært for dig som ejer at opdage din kats smerter. Det bedste, du kan gøre for at sikre dig, at du opdager din kats smerter hurtigst muligt, er at være opmærksom på dens daglige vaner. Hold øje med din kats aktivitetsniveau, appetit, renlighed, slikken, mobilitet, selskabelighed, adfærd, pelshygiejne, haleføring og spinden, så er du godt på vej.

Indlægget Har min kat smerter? 10 tegn på skal være opmærksom på. blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>

NYHED: Nu som lydfil! Hør den på siden her, eller download den nedenfor og tag den med dig.

Har min kat smerter? 10 tegn du skal være opmærksom på

Katte er nogle af de bedste til at skjule deres smerte. Det ligger i deres natur. Det kan derfor være rigtigt svært for dig som ejer at opdage din kats smerter. Det bedste, du kan gøre for at sikre dig, at du opdager din kats smerter hurtigst muligt, er at være opmærksom på dens daglige vaner. Hold øje med din kats aktivitetsniveau, appetit, renlighed, slikken, mobilitet, selskabelighed,  adfærd, pelshygiejne, haleføring og spinden, så er du godt på vej.

 

Hvis din ellers legesyge kat pludselig ikke gider lege, er det ikke, fordi den pludselig er vokset fra det. Den har højst sandsynligt ondt. Hvis din ellers renlige kat pludselig begynder at misse kattebakken, er det ikke for at provokere. Det kan være smerter i bevægeapparatet, der er årsagen. Hvis din kat pludselig ikke længere hopper op på dens høje yndlingssted, er det ikke, fordi den ikke længere gider ligge der. Det er med stor sandsynlighed, fordi det gør ondt at hoppe derop eller ned igen. Det er små ændringer i din kats hverdag, der indikerer, at den har ondt. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din kat, så du kan hjælpe den, når den har brug for det. Her får du 10 tegn, der kan hjælpe dig med at opdage din kats smerter.

 

Aktivitetsniveau

Et nedsat aktivitetsniveau kan være tegn på, at din kat har smerter. Eksempler kan være, at din kat sover mere end den plejer, ikke gider lege mere eller bruger det meste af sin tid indendørs på trods af muligheden for at komme ud. Smerte i bevægeapparatet gør, at din kat ikke har lyst til at bevæge sig så meget, som den plejer. Modsat kan nogle katte dog også blive mere aktive, men på en rastløs måde. Eksempler kan være, at din kat konstant lægger og rejser sig og ikke kan finde ro. Det kan være et tegn på utilpashed eller smerter i bevægeapparatet.

 

Appetit og/eller vægttab

Hvis din kat mister interessen for mad og/eller ikke længere spiser op, kan det være et tegn på smerte. Alle former for smerte kan nedsætte appetitten. Det er dog mest almindeligt, at det drejer sig om smerter i forbindelse med foderindtag, såsom smerter i munden, kæbeleddet eller nakken. Vægttab kan også være en god indikator på, at noget er galt med din kat. Det kan både være på grund af manglende appetit, men kan også være på grund af nedsat lyst til at fange bytte. Hvis din kat for eksempel plejer at fange og indtage mus og fugle udenfor, kan den tabe sig, hvis den stopper med dette ekstra foderindtag.

 

Renlighed

Det kan være et tegn på smerte, hvis din ellers renlige kat pludselig bliver urenlig. Katte med smerter i leddene kan for eksempel have for ondt til at komme hen til kattebakken i tide. Det kan også være ubehageligt for katten at gå over kattebakkens sider. Hvis din kat har smerter i bevægeapparatet, er det ikke rart at skulle hoppe eller løfte benene op over høje kanter. Katte med ondt i ryggen kan desuden have svært ved at sætte sig i den rigtige position for defækering (at have afføring). De vil derfor undgå det, hvilket kan føre til forstoppelse.

 

Overdreven slikken

En kat, der konstant slikker og/eller bider sig, bliver tit beskyldt for at have lopper. Det er dog ikke altid, at lopper er årsagen. Overdreven slikken og/eller biden kan nemlig også være et tegn på smerte. Det virker smertestillende for din kat at slikke og/eller bide på et smertefuldt område, ligesom når vi puster på et skadet område. Den overdrevne slikken og/eller biden kan blive så alvorlig, at din kat foretager skade på sig selv. Det kan ses i form af sår, hudinfektioner eller områder med hårtab.

 

Mobilitet

Katte elsker at hoppe og springe. Hvis din kat holder op med at hoppe op på dens yndlingssted i vindueskarmen, stolen eller kradsetræet, er det et typisk signal om, at der er noget galt. Katte med smerter i bevægeapparatet vil typisk bevæge sig mindre, end de plejer, og undgå for mange hop. Det kan også være, at din kat bevæger sig lige så meget, som den plejer, men anderledes, alt efter hvor den har ondt. Katte med smerter i et ben vil halte, ondt i ryggen kan vise sig ved en mere stiv gang, og smerter i nakken vil bevirke, at din kat kun drejer hovedet så lidt som muligt, når den bevæger sig rundt.

 

Selskabelighed

Katte vil ikke vise, at de har ondt. Derfor vil de tit gemme sig, når de har smerter. Det ligger dybt i deres natur fra dengang, de var vilde. Katte er fra naturens side både et rovdyr og et byttedyr. Større rovdyr kan sagtens jage og nedlægge en kat. Samtidig er katten ikke et flokdyr, som for eksempel hunden er, men den er vant til at leve alene. Det betyder, at katten ikke vil have gavn af at vise smerten. Den har ikke nogen flokmedlemmer, der kommer den til undsætning, hvis den viser sin smerte. Tværtimod, hvis den vilde kat viser, at den har ondt og er skadet, vil andre rovdyr se den som et let bytte, og den vil højst sandsynligt ende med at blive jaget. Derfor gemmer katte sig, når de har ondt. Det er typisk, at en kat med smerter lægger sig ind under sofaen eller finder et sted udenfor, hvor den kan ligge i fred, til den har det bedre.

 

Adfærd

Adfærdsændringer er et typisk tegn på smerte. Det kan være, at din kat pludselig ikke vil bæres mere eller pludselig hvæser og/eller bider, når du kæler med den. Det er et tegn på, at din kat har ondt og prøver at beskytte sig selv. Smerter et specifikt sted kan vise sig ved, at din kat prøver at undgå at blive rørt på det smertefulde sted. Hvis din kat derfor altid undviger, hvæser, bider eller kradser, når du rører den et bestemt sted, er det et typisk tegn på smerte i området. Det kan også være, din kat virker mere stille, end den plejer, og ikke længere virker nysgerrig og legesyg. Hvis din kat har ondt i bevægeapparatet, har den ikke lyst til at bevæge sig, og den vil stoppe med at lege og/eller jage.

 

Pelshygiejne

Katte er meget renlige. Det betyder meget for dem at holde deres pels ren og velplejet. Et typisk tegn på smerte hos din kat er derfor, at den holder op med at vaske sig. Pelsen kan i den forbindelse også fremstå mat, uglet og eventuelt fedtet.

 

Haleføring

Små slag og vift med halen kan blandt andet være indikation på smerter eller ubehag. En kat, der ligger eller sidder alene og slår små slag med halen, kan derfor have ondt.

 

Spinden

Katte spinder ikke kun, når de er glade og veltilfredse. Katte spinder også, når de er stressede eller har ondt. Når din kat spinder, frigives der endorfiner fra dens hjerne. Endorfiner er kroppens egne smertestillende hormoner. Katten kan således lindre sin egen smerte ved at spinde. Samtidig virker det beroligende for katten at spinde. Det kan derfor være et tegn på smerter hos din kat, hvis den ligger i et hjørne og spinder for sig selv uden nogen anden form for hygge eller kontakt.

 

Veterinær kiropraktik til din kat kan sammen med andre holistiske behandlingsformer hjælpe din kat af med smerterne i bevægeapparatet.  Behandlingen er blid, men effektiv, og de fleste katte kommet til at elsker det.

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller andet.

Indlægget Har min kat smerter? 10 tegn på skal være opmærksom på. blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>
Har min hund smerter? 10 tegn du skal være opmærksom på https://www.moveinharmony.dk/har-min-hund-smerter-10-tegn/ Thu, 22 Mar 2018 08:23:35 +0000 https://www.moveinharmony.dk/?p=1045 Det kan være svært at vurdere, hvornår din hund har brug for hjælp. Problemer i bevægeapparatet har det med at udvikle sig over tid. Det kan derfor være svært at se de snigende signaler, din hund sender, når du ser den hver dag. Hold øje med din hunds gang, muskler, holdning, slikken, adfærd, energiniveau, gang på trapper, appetit, sidde- og hovedposition, så er du godt på vej.

Indlægget Har min hund smerter? 10 tegn du skal være opmærksom på blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>

NYHED: Nu som lydfil! Hør den på siden her, eller download den nedenfor og tag den med dig.

Har min hund smerter? 10 tegn du skal være opmærksom på

Det kan være svært at vurdere, hvornår din hund har brug for hjælp. Problemer i bevægeapparatet har det med at udvikle sig over tid. Det kan derfor være svært at se de snigende signaler, din hund sender, når du ser den hver dag. Hold øje med din hunds gang, muskler, holdning, slikken, adfærd, energiniveau, gang på trapper, appetit, sidde- og hovedposition, så er du godt på vej.

 

Problemer i bevægeapparatet starter som regel med en let smerte, som gradvist udvikler sig. Det betyder, at din hund har tid til at tilpasse sig, den kompenserer for smerten. Den lærer at leve med smerten ved for eksempel at ændre på sit bevægelsesmønster. Det er selvfølgelig ikke optimalt. Vi har ansvaret for, at vores hund ikke går rundt med smerter. Derfor vil jeg gerne fortælle dig om følgende 10 signaler, som din hund kan sende dig, når den har ondt.

 

Gang

Det er indlysende, at din hund har smerter, hvis den halter. Dog kan der også være tale om mindre ændringer i dens bevægelsesmønster, der indikerer smerte. Hvis din hund går stift (rygsøjlen skal bevæge sig som en slange, når din hund går), ikke strækker benene helt ud, tager små skridt, går med bredt-stillede ben, snubler eller altid går med hovedet og nakken lavt mod jorden, kan det være tegn på smerte et sted i bevægeapparatet.

 

Muskelspasmer

Hvis din hund har ondt i et bestemt område, kan du observere lette muskelsammentrækninger, når du klapper eller børster den over området. Spasmerne kan for eksempel forekomme som følge af en klemt nerve eller muskelskader. Det kan også skyldes en overbelastning, hvis din hund kompenserer på grund af smerter andre steder.

 

Holdning

Din hund skal gerne have en lige ryg, når du kigger på den fra siden. Hvis ryggen er krum, kan det være et tegn på smerte. Hængende hoved eller halen mellem benene er også tegn på smerte. Det kan være smerte i maveregionen, men rygsmerter kan også vise sig på denne måde. Det er heller ikke sundt for din hund hvis den svajer i ryggen. Det skyldes ofte en for svag kerne-muskulatur.

Her ses en hund med god holdning. Rykken er lige og hovedet er løftet. Glad hund uden smerter.
Her ses en hund med dårlig holdning. Ryggen er krum, halen og hovedet holdes nede. Dårlig holdning kan skyldes smerter i bevægeapparatet og kan afhjælpes med kiropraktik. Dårlig holdning. Hund med smerter.
Her ses en hund med en let svajende ryg, der kan være en indikator på en for dårlig kerne-muskulatur. Den røde streg indikerer den optimale holdning. Hund mangler core-muskulatur. Hund med manglende kerne-muskulatur. Svaj i ryggen. Kiropraktik til hund. Holistisk behandling hund. Genoptræning hund.

Her ses en hund med god holdning. Rykken er lige og hovedet er løftet.

Her ses en hund med dårlig holdning. Ryggen er krum, halen og hovedet holdes nede.

Her ses en hund med en let svajende ryg, der kan være en indikator på en for dårlig kerne-muskulatur. Den røde streg indikerer den optimale holdning. 

Overdreven slikken

Hvis din hund konstant slikker og/eller bider sig det samme sted, kan det være tegn på smerte i området. Det virker smertestillende for din hund at slikke/bide på området, ligesom vi puster på et skadet område. Hvis du ikke opdager den overdrevne slikken/biden i tide, kan det føre til sår og ”hot spots”, hvor der går infektioner i såret. Det kan behandles hos dyrlægen, men her behandles ”kun” såret og infektionen i såret. Selve årsagen til hot spottet fjernes ikke. Hvis din hund har tilbagevendende hot spots omkring det samme sted, kan det derfor skyldes, at den har ondt i området. Der kan for eksempel være tale om nervesmerter, hvor din hund vil have en prikkende følelse, som hvis området sover eller er fyldt med kravlende kryb.

 

Adfærd

Hvis din hund har ændret adfærd og pludselig knurrer eller på anden måde virker aggressiv over for dig eller andre, kan det være et signal om smerte. Hvis din hund oplever, at det gør ondt at blive klappet, vil den begynde at protestere imod det, og det gør den på sit eget sprog, selvom det kan virke voldsomt på os mennesker. Det kan også være, at du oplever, at din hund trækker sig væk fra familien. I stedet for at deltage i familiens hygge og aktiviteter, som den plejer, lægger den sig hen i hjørnet for sig selv.

 

Energiniveau

Hvis din hund har et lavt energiniveau og/eller ikke længere virker begejstret for gåture, kan det være et symptom på smerter i bevægeapparatet. Det kan også være, at din hund sover mere end den plejer eller går meget langsomt. Hvis din hund har ondt, når den bevæger sig, vil det mindske lysten til at bevæge sig. Det ses tit i forbindelse med slidgigt, men kan også ses ved smerte andre steder i bevægeapparatet.

 

Gang på trapper

Når din hund går op ad trapper, skal den sætte af med bagbenene. Smerter i bagparten eller bagben kan derfor gøre det svært for din hund at komme op. Når din hund skal ned ad trapper, lægger den vægten på forbenene. Smerter i forparten kan derfor vise sig, når din hund skal ned ad trapper. Desuden er det krævende for balancen at gå ned ad trapper. Hvis din hunds krop ikke er afbalanceret, eller den mangler kernemuskulatur til at stabilisere sig selv, kan det være ubehageligt for den at skulle gå med hovedet først ned ad en trappe. Den kan derfor vælge at tage trappen ned sidelæns eller helt nægte at gå ned.

 

Manglende appetit

Hvis din hund ikke længere virker så begejstret for mad eller ikke længere spiser op, kan det være et tegn på smerte. Alle former for smerte kan nedsætte appetitten. Det er dog mest almindeligt, at det drejer sig om smerter i forbindelse med foderindtag, såsom smerter i munden, kæbeleddet eller nakken. Hvis din hund for eksempel fodres fra gulvet, kan smerter i nakkeregionen påvirke lysten til at bøje hovedet ned for at nå maden.

 

Siddeposition

Når din hund sætter sig ned, skal den sidde lige med bagbenene. Hvis den derimod sætter sig ned til den ene side (også kaldet hvalpe sit), kan det være tegn på smerter. Hvis din hund har ondt i et ben, bagparten eller den nedre ryg, kompenserer den ved at flytte vægten over på den side, der ikke gør ondt.

Her ses en hund med en sund siddestilling. Bag- og forben er lige og vægten er fordelt ligeligt over højre og vestre side.
Her ses en hund i hvalpe sit. Hunden aflaster dens venstre side ved at lægge størstedelen af dens vægt over på højre side. Når din hund sætter sig ned, skal den sidde lige med bagbenene. Hvis den derimod sætter sig ned til den ene side (også kaldet hvalpe sit), kan det være tegn på smerter. Hvis din hund har ondt i et ben, bagparten eller den nedre ryg, kompenserer den ved at flytte vægten over på den side, der ikke gør ondt. Smerte hund. Har min hund smerter? Har min hund ondt? min hund sidder skævt? hvorfor sidder min hund skævt? hvalpesæde, hvalpesit.

Her ses en hund med en sund siddestilling. Bag- og forben er lige og vægten er fordelt ligeligt over højre og vestre side.

Her ses en hund i hvalpe sit. Hunden aflaster sin venstre side ved at lægge størstedelen af dens vægt over på højre side. 

Hovedposition

Din hund skal gerne holde hovedet flot oprejst. Går den altid med hovedet let hængende? Holder den hovedet en smule mere til den ene side end den anden? Eller har den svært ved at dreje hovedet til den ene side? Det kan alt sammen være symptomer på smerter i nakke-og/eller halsregionen og kan både være relateret til led, muskler og muskelbindevævskæder.

 

 

Hvor tydelige symptomerne er, vil afhænge af graden af forstyrrelser i skelet- og muskelsystemet, samt hvor længe din hund har gået med smerten. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din hund, så du kan reagere hurtigt på selv de mindste smertesymptomer. Veterinær kiropraktik til din hund kan sammen med andre holistiske behandlingsformer hjælpe din hund af med smerterne i bevægeapparatet.  Behandlingen er blid, men effektiv, og de fleste hunde elsker det.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller andet.

Indlægget Har min hund smerter? 10 tegn du skal være opmærksom på blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>
Derfor kan årsagen til din hests eller hunds halten findes i nakken! https://www.moveinharmony.dk/derfor-kan-aarsagen-til-halten-findes-i-nakken/ Mon, 12 Mar 2018 07:38:06 +0000 https://www.moveinharmony.dk/?p=997 Hvis dit dyr halter, behøver det ikke at betyde, at det har ondt i benet! Faktisk kan årsagen til problemet være et helt andet sted i kroppen, for eksempel i nakken. Forklaringen på dette findes i fænomenet myofasciale kæder. Det er kæder af muskler og bindevæv, der løber igennem hele kroppen, og som er med til at opretholde kroppens balance. Hvis balancen brydes, for eksempel på grund af ubalancer i muskulaturen eller dårlig holdning, vil der opstå smerte. Men smerten kommer ikke nødvendigvis til udtryk dér, hvor problemet er. Smerten vil derimod opstå, hvor kroppen er svagest – på dens svageste led. Derfor kan svaret på langvarige smerter oftest findes i de myofasciale kæder, og genskabelse af kroppens balance er altafgørende for optimal heling og et smertefrit dyr.

Indlægget Derfor kan årsagen til din hests eller hunds halten findes i nakken! blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>

NYHED: Nu som lydfil! Hør den på siden her, eller download den nedenfor og tag den med dig.

Derfor kan årsagen til din hests eller hunds halten findes i nakken!

Hvis dit dyr halter, behøver det ikke at betyde, at det har ondt i benet! Faktisk kan årsagen til problemet være et helt andet sted i kroppen, for eksempel i nakken. Forklaringen på dette findes i fænomenet myofasciale kæder. Det er kæder af muskler og bindevæv, der løber igennem hele kroppen, og som er med til at opretholde kroppens balance. Hvis balancen brydes, for eksempel på grund af ubalancer i muskulaturen eller dårlig holdning, vil der opstå smerte. Men smerten kommer ikke nødvendigvis til udtryk dér, hvor problemet er. Smerten vil derimod opstå, hvor kroppen er svagest – på dens svageste led. Derfor kan svaret på langvarige smerter oftest findes i de myofasciale kæder, og genskabelse af kroppens balance er altafgørende for optimal heling og et smertefrit dyr.

Hvad er myofasciale kæder?

Myo-hvad-for-noget? Det kan være et svært ord at sluge, men det er faktisk ret simpelt, når man deler det op og ser på betydningen. Myo betyder muskel på latin, og en fascie er en betegnelse for en type af bindevæv i kroppen.

 

Man kan altså ”oversætte” myofasciale kæder til muskel-bindevævs-kæder, og det er ret beskrivende for, hvad de er.

 

Fascierne ligger som en film, der omgiver hver enkelt muskel i kroppen. Du har helt sikkert selv set dem. Når du skærer et stykke kød ud, kan du se en tynd film, der ligger over kødet, og nogle hvide linjer i kødet. Disse er faktisk fascier. Fascier løber ikke bare omkring hver enkelt muskel i vores krop. De løber rundt om hver enkel muskelfiber, helt ind til knoglerne og helt ud til huden. Fascierne dækker også vores organer!

 

Faktisk er det fasciale netværk i vores krop så udtalt, at hvis alt andet var usynligt, ville der stadig være et tydeligt billede af det fulde menneske – eller dyr – fra inderst til yderst.

 

Nu ved vi altså, at fascier faktisk udgør en stor del af vores krop, men hvad betyder det, at de ligger i kæder med musklerne? Groft sagt kan du tænke på de myofasciale kæder som en kæde af pølser. Musklerne er selve pølsefarsen, og fascierne er pølseskindet, som både omgiver hver enkelt pølse og forbinder dem i en lang kæde.

 

På samme måde løber fascierne omkring vores muskler, samler sig i musklens sene, der hæfter på en knogle, danner en muskelsene til den næste muskel, omgiver denne og så videre. Herved dannes de myofasciale kæder, som kan strække sig hele vejen fra vores hoved til vores tæer.

 

 

Hvorfor er myofasciale kæder så vigtige?

Alt i vores krop er altså forbundet via fascier – musklerne, skelettet, ja selv organerne. Siden det hele er forbundet, er det kun logisk, at systemerne påvirker hinanden. Hvis der sker en forstyrrelse i det ene system, vil det påvirke de andre systemer. Det vil sige, at hvis der opstår en skade i en muskel, kan det vise sig ved dårlig bevægelighed eller smerte i et eller flere led.

 

For helt at forstå hvordan de myofasciale kæder virker, bliver vi nødt til at kigge lidt på kroppen. Mange har den opfattelse, at vores skelet er den del af os, der gør os i stand til at modstå tyngdekraften, og at kroppen er bygget som en traditionel bygning med den ene mursten (eller knogle) oven på den anden.

 

Sandheden er dog, at hvis kroppen var bygget som en bygning, forudsiger fysikkens love simpelthen, at hverken vores lænd eller knæ ville kunne modstå tyngdekraftens sammentrykkende kraft. Vi ville simpelt hen kollapse på stedet som et andet skabsskelet, der har mistet sine snore.

 

Det, der holder kroppen sammen, er derimod noget, man kalder tensigritet – jep, endnu et umuligt ord, men lad os bryde det ned igen! Tensigritet er sammensat af ordene tension og integritet. Tension betyder spænding, og integritet betyder helhed. Her er altså tale om en spænding i helheden.

Det er måske stadig lidt abstrakt, så for forståelsens skyld har jeg lavet en lille model, som man kalder en tensigritetsmodel. I modellen (billede 1) skal pindene gøre det ud for skelettet, og elastiksnorene er de myofasciale kæder. Det ses, hvordan pindene holdes i spænd mellem elastiksnorene og på den måde opretholder en perfekt form, på trods af at tyngdekraften presser ned på modellen.

 

På samme måde er spændingen (tensionen) i de myofasciale kæder i stand til at holde vores knogler let adskilt og ”svævende” i det fasciale netværk. Dette gælder vel at mærke kun så længe, vi har en sund og rask krop uden sygdomstilstande.

 

Nu kommer vi til det sjove. Hvis vi eller vores dyr får forstyrrelser i et af systemerne, for eksempel i skelettet, hvad sker der så med det muskulære system? Det kan ses på billederne, hvordan hele modellen påvirkes og tilpasser sig ved ændringer. Hvis jeg skubber to pinde mod hinanden, vil de andre pinde i de andre dimensioner også bevæge sig mod hinanden (billede 2). Hvis jeg trækker to pinde fra hinanden, gør de andre pinde det samme (billede 3).

 

Kroppen virker på samme måde. Den tilpasser sig ændringer, så den stadig er i stand til at opretholde en struktur og modstå kollaps som følge af tyngdekraften. Så hvis der opstår en forstyrrelse et sted, hvor vil den så gå i stykker?

 

Lad os vende tilbage til tensigritetsmodellen. Hvis jeg presser ned på modellen, vil belastningen fordeles gennem hele modellen. Dér, hvor modellen går i stykker, vil være på dens svageste led (billede 4). Hvis vi ser på kroppen, vil det være dét sted, som vil gøre ondt. Når du går til lægen, eller hesten halter, vil det være det første sted, der bliver undersøgt. Men hov – det var faktisk ikke her problemet var, det var jo i toppen af modellen, hvor jeg pressede ned.

 

Det er netop derfor, det er vigtigt at vide noget om myofasciale kæder, og det er det, der gør myofasciel smerte så interessant; problemet er oftest ikke der, hvor det gør ondt!

 

 

Hvad skal vi bruge det til?

Opsummeret er myofasciale kæder altså muskel-bindevævs-kæder, der løber gennem hele kroppen. De opretholder en spænding gennem kroppen, som gør kroppen i stand til at holde dens form og struktur. Det hele kan forklares med en tensigritetsmodel, og hvis kroppen fungerer, som den skal, har den en god tensigritet. Systemerne hænger sammen, så hvis der opstår et problem i det ene system (for eksempel musklerne), vil det påvirke de andre systemer (de myofasciale kæder og skelettet).

 

Hvis en muskel bliver for stærk eller for svag, hvis vi få pådraget os en forstuvning hvor senerne over-strækkes, eller hvis vi i længere tid går rundt med en dårlig holdning (ja, det gælder også vores dyr), taber vi tensigritet. Når vi taber tensigritet, bliver kroppen dårlig til at opretholde dens form, og, som vi så på modellen, så vil den begynde at gå i stykker i dens svageste led.

 

Netop derfor er tab af tensigritet den hyppigeste årsag til sportsrelaterede skader og kroniske (længerevarende) smerter. Både hos os selv og vores dyr.

 

Derfor, når der er tale om en ubalance, uanset om det er i muskler eller led, er genskabelsen af kroppens balance og tensigritet altafgørende for optimal heling.

 

Det er her, de manuelle behandlingsformer kommer ind i billedet. Det er her kiropraktik, akupunktur og behandlingsformer målrettet de fasciale kæder kan hjælpe dit dyr til at komme i balance og blive smertefrit igen.

 

 

 

Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte mig.

Tensigritetsmodel i neutral position. I modellen svarer pindene til knoglerne, og elastikkerne svarer til de myofasciale kæder. Modellen kan ses som en model for vores krop. Den viser, hvordan kroppen kan opretholde sin balance ved at fordele spændingen i helheden. På den måde kan kroppen holde sig oprejst og kollapser ikke under tyngdekraften.

Billede 1. Tensigritetsmodel i neutral position. I modellen svarer pindene til knoglerne, og elastikkerne svarer til de myofasciale kæder. Modellen kan ses som en model for vores krop. Den viser, hvordan kroppen kan opretholde sin balance ved at fordele spændingen i helheden. På den måde kan kroppen holde sig oprejst og kollapser ikke under tyngdekraften.

Her presses to pinde mod hinanden. Det kan ses, at de andre pinde i modellen også vil bevæge sig mod hinanden. Modellen tilpasser sig altså trykket. Vores krop vil reagere på præcis samme måde for at opretholde balance.

Billede 2. Her presses to pinde mod hinanden. Det kan ses, at de andre pinde i modellen også vil bevæge sig mod hinanden. Modellen tilpasser sig altså trykket. Vores krop vil reagere på præcis samme måde for at opretholde balance.

Her hives to pinde væk fra hinanden. Det ses, at de andre pinde i modellen også bevæger sig væk fra hinanden. Modellen tilpasser sig altså trækket. Vores krop vil reagere på præcis samme måde for at opretholde balancen.

Billede 3. Her hives to pinde væk fra hinanden. Det ses, at de andre pinde i modellen også bevæger sig væk fra hinanden. Modellen tilpasser sig altså trækket. Vores krop vil reagere på præcis samme måde for at opretholde balancen.

Her presses tensigritetsmodellen sammen. Det simulerer en forstyrrelse eller skade, for eksempel i nakken. Modellen prøver at tilpasse sig, men forstyrrelsen er så stor, at modellen ikke er i stand til det. Den vil derfor gå i stykker. Dér, hvor den går i stykker, er på dens svageste led. Det er altså ikke i toppen af modellen, hvor forstyrrelsen er, men sandsynligvis et sted i siden af modellen. Kroppen vil reagere på samme måde. Den vil ikke nødvendigvis “gå i stykker” dér, hvor skaden er, men derimod på dens svageste led. Det vil være dét sted, der gør ondt. Derfor kan en skade i nakken føre til smerte i eksempelvis dit dyrs ben.

Billede 4. Her presses tensigritetsmodellen sammen. Det simulerer en forstyrrelse eller skade, for eksempel i nakken. Modellen prøver at tilpasse sig, men forstyrrelsen er så stor, at modellen ikke er i stand til det. Den vil derfor gå i stykker. Dér, hvor den går i stykker, er på dens svageste led. Det er altså ikke i toppen af modellen, hvor forstyrrelsen er, men sandsynligvis et sted i siden af modellen. Kroppen vil reagere på samme måde. Den vil ikke nødvendigvis “gå i stykker” dér, hvor skaden er, men derimod på dens svageste led. Det vil være dét sted, der gør ondt. Derfor kan en skade i nakken føre til smerte i eksempelvis dit dyrs ben.

Indlægget Derfor kan årsagen til din hests eller hunds halten findes i nakken! blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>
Velkommen https://www.moveinharmony.dk/velkommen-til-indleag/ Fri, 13 Oct 2017 09:26:29 +0000 https://www.moveinharmony.dk/?p=476 Her kan du løbende finde indlæg fra Move in Harmony om holistiske behandlingsmetoder til dit dyr, bevægeapparatet og ryttertræning.

Indlægget Velkommen blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>
Velkommen

til siden med indlæg fra Move in Harmony

 

Her kan du løbende finde indlæg om holistiske behandlingsmetoder til dit dyr, bevægeapparatet og ryttertræning.

 

Du er velkommen til at komme med forslag til emner. Skriv blot en besked til mig med dine ønsker, enten her på siden eller på Facebook, så vil jeg gøre mit bedste for at dække emnet. Alle forslag er velkomne :o)

Indlægget Velkommen blev først udgivet på Move In Harmony.

]]>