Move in Harmony
Jeg hedder Trine Ahlmann Hansen, og i Move in Harmony hjælper jeg din hund med at blive smertefri, fungerer bedre i hverdagen, præsterer bedre og agere bedre blandt andre hunde og mennesker. Jeg er dyrlæge (cand.med.vet.), certificeret i veterinær kiropraktik (cert.vet.kir.) og jeg er i skrivende stund i gang med akupunkturuddannelsen til hund også samt en certificering i fødevareterapi.
Jeg er af denne årsag ved at lave Move in Harmony om. Jeg beskæftiger mig ikke længere med hest, kat og mennesker. Kun hundene er i centrum nu. Dette skyldes at jeg de sidste 3 år kun har behandlet hunde, da jeg har måtte indse at det er her min passion mest ligger. Jeg har derfor målrettet kurser og efteruddannelser til hund. Jeg har dog et godt netværk, så har du brug for en behandler til din hest er du også velkommen til at skrive, så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig videre.
Veterinær kiropraktik
Er du i tvivl om din hund har smerter? Virker din hund stiv når den rejser sig op? Vil din hund ikke gå med på tur? Vil din hund ikke længere springe op i bilen? Er din hund begyndt at gnave og slikke sig på benene eller poterne? Har din hund problemer med at lægge sig ned eller rejse sig op? Har din hund problemer med at gå på trapper? Har din hund ændret adfærd?
Som dyreejere oplever vi somme tider, at vores hund ikke fungerer, som den plejer. Den har måske skiftet humør, adfærd eller bevægelsesmønster. Der kan både være tale om pludselige forandringer eller forandringer over tid. Det kan være svært at finde ud af, hvorfor vores hund pludselig opfører sig anderledes. Ofte kan det skyldes forstyrrelser i kroppens balance og bevægeapparat, som gør, at hunden ikke fungerer optimalt. Nogle gange er det endda smerter i bevægeapparatet som gør at hunden har ændret adfærd eller bevægelser.
Her kan kiropraktik ofte hjælpe, og jeg kan med kiropraktik afhjælpe disse forstyrrelser og få din hund til at fungere godt igen.